rokh H&M
En kollektion af dekonstruerede essentials i limited edition.
Født i Korea, opvokset i Texas og uddannet i London – Rok Hwangs stil er fængslende ved første øjekast. Den er stilfuld, velovervejet, elegant, tidløs og utraditionel – på én og samme tid. Der er en eksperimenterende egenskab ved hans design: Han dissekerer, analyserer, gentænker og genopfinder. Resultatet er konceptuelt og avantgarde. Tøjet er raffineret, finpudset til formålet og behageligt at have på.
Efter nogle år som designer for nogle af de mest ikoniske navne i modebranchen stiftede Hwang sit eget brand, rokh, i 2016 og viste sin kollektion til Paris Fashion Week kun tre år senere. Han er et lovende talent i modeverden med loyale fans.
Sammen med H&M har Hwang skabt en kollektion, der let og elegant optrevler elementerne af den klassiske professionelle garderobe. Der er et dame- og herreudvalg med en trenchcoat i to lag, kjole i to længder, korsettop, undertøj, T-shirt med logo, dekonstruerede bukser og denim, et sæt med top, plisseret nederdel, handsker og tights med diskret blomsterprint, smykker i to metalliske farver og sjove, kontorinspirerede accessories såsom en attachetaske og clutch i form af en dokumentmappe.
rokh H&M udforsker kompleksiteten – og mulighederne – omkring tailoring ved at bygge ekstra lag ind i tøjet, fusionere og fordoble pieces og løfte elementer fra et design til et andet som med trench-kjolen. Hwang præsenterer en stille form for radikalisme, der udfordrer etablerede normer og præsenterer nye alternativer.
Kollektionens pieces er nemme at tilpasse sine egne ønsker ved at blive justeret eller brugt i forskellige kombinationer af lag, og du kan endda tage nogle af dem omvendt på. De har aftagelige eller justerbare detaljer samt hægtelukning på kanter og sømme med knaplukning. Det er med andre ord interaktive og ikke kun dekorative detaljer – det er din invitation til at eksperimentere og gøre tøjet til dit eget, så hver item får et unikt præg.
"Jeg prøver altid at gøre mine kollektioner så tidløse som mulige, og én måde at gøre det på er med modificerbare detaljer", forklarer Hwang. "Jeg har set nogle vende panelerne på vores signatur-trenchcoat på hovedet og på vrangen eller gøre andre geniale ting, jeg aldrig havde forestillet mig, da jeg designede den. At se mit tøj blive fortolket af andre på deres egne måder er noget af det bedste, jeg ved, og jeg er spændt på at se, hvordan folk interagerer med denne sjove og dynamiske kollektion med H&M."
rokh H&M lanceres 18. april 2024 kl. 10 på hm.com og i H&M på Strøget, Amagertorv 23.