Sådan fjernes pletter fra makeup | H&M
FJERN PLETTER FRA MAKEUP
Har du fået læbestift eller mascara på din yndlingssweater? Bare rolig. Det kan sagtens reddes med vores trin for trin-vejledning.
Foundation
Du skal bruge:
Husholdningssprit og oliefri makeupfjerner eller barbercreme.
Sådan gør du:
Trin 1: Start med at lave en lille test på et mindre synligt sted for at sikre, at behandlingen ikke skader tøjet. Dup med en oliefri makeupfjerner eller barbercreme.
Trin 2: Lad det sidde et par minutter.
Trin 3: Dup forsigtigt med lidt husholdningssprit.
Trin 4: Skyl med vand.
Læbestift
Du skal bruge:
Hårspray eller husholdningssprit.
Sådan gør du:
Trin 1: Dup med hårspray for at tørre det ud. Husholdningssprit virker også, men lav en lille test først på et mindre synligt sted for at sikre, at det ikke skader tøjet.
Trin 2: Lad det sidde i 15 minutter.
Trin 3: Vask i maskine efter vaskeanvisningerne.
Mascara og eyeliner
Du skal bruge:
Blød børste og opvaskemiddel eller pletfjerner.
Sådan gør du:
Trin 1: Påfør opvaskemiddel eller pletfjerner med en blød børste.
Trin 2: Lad det sidde i 15 minutter.
Trin 3: Vask i maskine efter vaskeanvisningerne.