Interview

En samtale med Kelly Wearstler.
Kan du fortælle om begyndelsen på din allerførste designidé?
"Vi begyndte vores rejse med at spørge, hvad der ville bringe skønhed og funktionalitet ind i hjemmet. Vi ønskede at skabe noget med en skulpturel tilstedeværelse, der bringer energi og glæde til rummet. Det hele startede med en vase, der skulle føles frisk og innovativ med en interessant tekstur."
Hvorfor var det vigtigt for dig at inkludere møbler?
"Jeg ville gerne skabe ting, der kunne fungere som byggesten i livet. Det betyder essentielle møbler og accessories. Daglige ritualer var en primær inspirationskilde, og derfor rører kollektionen ved alle mulige elementer fra vores dagligdag."
Hvordan relaterer modularitet sig til tidens indretningsbehov?
"Modularitet kan oversættes til fleksibilitet. I denne kollektion kan du købe vores stole og arrangere dem i forskellige konfigurationer – til en loveseat, fire individuelle stole eller én lang sofa. Sådan en slags funktionalitet taler til, hvad folk gerne vil have lige nu: fleksible løsninger. Modularitet er helt essentielt i det."
Hvordan afspejler denne kollektion din designfilosofi?
"Gennem legen med tekstur og et fokus på håndværk. Der er et element af overraskelse og unikhed i hvert piece."
Et udvalg af kollektionen vil blive vist på Milan Design Week i en udstilling. Hvorfor er det her det rette sted for lanceringen?
"Milano er blevet et spændende samlingssted for kreative talenter, ikke kun i design, men også i mode, mad, bil og teknologi. Det når ind til kernen af, hvad der motiverer og inspirerer mig. Jeg har ledt efter den rette mulighed for at bringe en installation i fuld skala til live, der kan bevæge og inspirere folk fra hele verden."
Installationen finder sted på Palazzo Acerbi – et unikt sted, der ikke tidligere har været åbent for offentligheden.
"Stedet er magisk. Det, som gør det endnu mere specielt, er, at det aldrig før er blevet brugt til en udstilling på Milan Design Week – vi er de første. Jeg tror, folk vil være nysgerrige efter at opleve det i denne kontekst. Det er den perfekte kulisse til kollektionen."
Hvordan ser du forholdet mellem mode og interiørdesign?
"Min kærlighed til mode begyndte i en meget ung alder, da jeg eksperimenterede med vintage-tøj og gik på jagt efter virkelig unikke pieces. For mig minder stylingen af tøj meget om stylingen af et rum. Mode og indretning har altid gået hånd i hånd."
Har du et favorit-piece?
"Jeg elsker virkelig dem alle. Jeg nød især at eksperimentere med perspektiv og illusion og tilføre elementer af overraskelse og leg i hverdagsobjekter. Pieces som Aurex-bordlampen og Curva-vasen er gode eksempler."