Let's clean up | Miljømæssige handlinger | H&M

Let’s clean up
Det er tid til at gøre fashion god for mennesker og for kloden.
Har du hørt om biodiversitet? Kort sagt er det en betegnelse for alle de forskellige planter, dyr og mikroorganismer, der lever på jorden, og de økosystemer, de danner. Og det er disse mangfoldige økosystemer, der spiller en vigtig rolle i at sikre, at vi har rent vand og mad.

Desværre er modebranchen ikke så god for biodiversiteten. Alt fra produktion af råmaterialer til garnproduktion og transport påvirker miljøet. Selvom det vil kræve et skift i hele modebranchen at skabe forandringer, er vi hos H&M engagerede i at mindske vores egen negative påvirkning. Derfor rydder vi op.
Ved at undgå kemikalier, fossile brændstoffer og engangsemballage kan vi hjælpe med at beskytte vores vand, luft og jord. Derfor har vi sat os nogle ambitiøse mål: at halvere vores udledninger inden 2030 og nå et netto-nul mål inden 2040. Disse mål er baseret på den seneste videnskab og er i overensstemmelse med Paris-aftalen, som siger, at vi skal begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader for at sikre vores planets fremtid. Derfor undersøger vi nye og mere bæredygtige måder at fremstille, transportere og pakke vores varer på.
Sammen med organisationer som WWF og Solidaridad ønsker vi også at sætte nye standarder for vandforbruget i hele modebranchen. Det kræver 7.000 liter vand at fremstille ét par jeans (det er nok drikkevand til én person i syv år), så det er afgørende, at hver eneste dråbe bruges med omhu. Hvordan vil vi gøre det? Ved at fjerne unødvendige vaske under farvning, uddanne vores medarbejdere og leverandører i at minimere vandforbruget og lære bomuldsdyrkerne at anvende færre kemikalier. Vi presser også på for at indføre stærkere politikker for at genoprette og beskytte floder og ferskvand i lande som Tyrkiet og Bangladesh.