
H&M HOME | Meet the Maker

Meet the Maker

Designet i Stockholm og omhyggeligt udformet af dygtige håndværkere over hele verden. Mød skaberne bag nogle af de mest populære H&M HOME-produkter, hvor hver genstand er unik og skabt af kærligheden til håndværk.
Sådan fremstilles vores loungestol af rotting
Stolen er et af vores mest elskede møbler, fremstillet i træ og naturlig rotting i et tidløst design. Tag med på en rejse til Indonesien, hvor vi viser dig håndværket bag vores populære loungestol.

Naturlig rotting er solidt, slidstærkt og kan holde hele livet. Med fokus på naturlige fibre og kvalitetstræ viste PT Intera i Java, Indonesien, sig at være den perfekte producent af vores sortiment af rottingmøbler.
Når de skaber loungestolen, er der et menneskeligt touch i hvert trin i produktionen. Vævningsprocessen starter med at strippe den rå rotting og adskille den i tyndere dele. Strimlerne poleres, sorteres og væves i et netmønster. De diagonale stykker monteres i hånden, hvilket skaber det klassiske look og gør vævningen endnu stærkere.
Rottingen skubbes ind i trærammen og hæftes derefter på plads. Det overskydende materiale skæres af og et tyndt rottingstykke sættes på, der indrammer vævningen – den perfekte afslutning på smukt håndværk.

Vi præsenterer: SNEH-projektet
Når kvinder lærer at væve, er det med til at skabe ligestilling i landsbyer i Indien.

Skønheden i kunsthåndværk ligger i detaljerne. En maskine kan aldrig genskabe den unikke følelse af en håndvævet søgræsvase eller en flettet rottingbakke.
H&M HOME samarbejder med det sociale initiativ SNEH. SNEH blev grundlagt i 2019 og giver landsbykvinder i Moradabad i Indien mulighed for at lære et håndværk – en færdighed, der gør det muligt for dem at opnå økonomisk uafhængighed og bryde fri af ulighed.
Siden starten er 280 kvinder kommet her for at lære et håndværk. Efter tre måneders formel oplæring bliver kvinderne professionelle kunsthåndværkere. Det betyder, at de kan bruge deres nye færdigheder til at slutte sig til en af Moradabads mange håndværksproducenter eller etablere deres egen håndværksbutik i landsbyen. 90% af kvinderne vælger dog at blive hos SNEH, når oplæringen er forbi, og her skaber de smukke produkter til brands over hele verden.

Kunsten at skabe en duft
De nøje udvalgte ingredienser håndplukkes og forfines for at indfange essensen af hvert eneste materiale. Tag med til Robertets laboratorie, og lær om håndværket bag vores unikke dufte.

Den franske parfumeskaber Robertet er førende inden for udvinding af dufte fra naturen. Alle ingredienser til duftene fra H&M HOME x Robertet er håndplukket og sammensat af en af verdens mest anerkendte næser, Jerome Epinette. Når en ny duft skabes, tager processen den tid, den tager.
"En duft er som et maleri. Du kan altid tilføje et rødt strejf. Lidt gul. Du kan blive ved og ved. Men når jeg er glad og stolt af min kreation, ved jeg, at den er klar."

Fra væven til din stue
Raj Group, der ligger i Indien, har en målsætning om at finde nye og innovative måder at gøre tæpper mere bæredygtige.

Raj Groups historie starter helt tilbage før Indien fik sin uafhængighed. Vævefabrikken, der blev grundlagt i 1939, har været tro mod sine rødder og der er altid blevet vævet i hånden. I dag arbejder de med materialer som økologisk og genanvendt bomuld, jute, sisal, brændenælde, risskaller, Econyl® og genanvendte PET-flasker omdannet til garn.
Da de erfarne håndværkere arbejder med deres hænder, bliver hvert tæppe et unikt kunstværk. Hvert eneste tæppe skiller sig ud fra det næste, takket være de forskellige væveteknikker, der bruges, og de mennesker, der mestrer dem.

Håndlavet i Portugal
På den familieejede fabrik Val do Sol i Portugal er der et menneskeligt touch på alle tallerkener, skåle og kopper, hvilket gør hvert produkt i H&M HOME-keramikkollektionen unikt.

Val do Sols historie går tilbage til slutningen af 1880'erne, da ejeren Eduardo Alves' oldefar startede et lille pottemageri. I dag foregår produktion af lertøj i større skala, men familien har altid været tro mod deres arv gennem deres kærlighed til håndværket.
10 timer i ovnen gør produkterne stærke og holdbare, og den smukke glasering fuldender det æstetiske udtryk. Alle delene i H&M HOMEs keramikkollektion er udført i hånden, hvilket efterlader spor fra de mennesker, der har skabt dem.

Skønheden i træ
Se de dygtige snedkere skabe skåle, bakker og skærebrætter i vores yndlingsmateriale.

Træs skønhed kan ikke efterlignes. Årerne giver hver eneste planke sin helt egen karakter, og selvom de alle er skåret i samme retning, vil der altid være subtile forskelle.
Træ er et fremragende materiale. Det er stærkt, alsidigt, biologisk nedbrydeligt – og så stilet! Vores træprodukter er alle fremstillet i Jodhpur, Indien. Her afmåles akacie- og mangotræsplankerne og samles i hånden. Hver bakke, skærebræt og skål er individuelt skåret og håndpoleret for at få en glat finish.